Skip to main content

Seng Indholdsfortegnelse Sengetyper | Sengeudstyr | Litteratur | Eksterne henvisninger | NavigationsmenuSeng - Den Store Danske4006250-800576741

Senge


møbelsovehalmtræksnavsutøjmadrassækkefjeruldFutonmadrasfjedreskumgummivandlufttrælamellerboxmadrasvandseng










(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/marts_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/marts 2019"u003Emarts 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Eu003Ca href="/wiki/Kategori:Mad_og_drikke" title="Kategori:Mad og drikke"u003Emad og drikkeu003C/au003Eu003C/bu003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());




Seng




Fra Wikipedia, den frie encyklopædi






Spring til navigation
Spring til søgning



Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Seng (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Seng)


Slovensk seng.


En seng er et møbel til at sove i. Den kan også opfylde andre behov som for eksempel en hvileleje for hospitalspatienter eller seksuelt samvær.


Et leje var før i tiden halm eller et andet naturligt materiale lagt på gulvet. Ved at sengen (sengelejet) hæves fra gulvet undgås træk, snavs og utøj.


For at gøre sengen mere komfortabel er den forsynet med en madras. Oprindeligt var det øverste lag sække med halm for jævne mennesker og med fjer for de velhavende. I dag bruges uld og kunstfibre (fx Futon-madras), og madrasser laves af fjedre (springmadras spring=fjeder), skumgummi, vand eller luft.


Madrassen ligger på sengebunden. Den er gerne lavet af materiale, der fjedrer (metalfjedre eller trælameller). Den hviler på sengerammen et stykke over gulvet.


Alle tre lag kan være samlet i ét som i en boxmadras eller vandseng.


De tidligste kendte senge kan dateres tilbage til oldtidens Egypten hvor brugen af senge kan spores tilbage til 3200 f.Kr. Historisk set findes mange forskellige versioner af senge og deres sammensætning. Stor set alle ældre senge var lavet at forskellige træsorter, hvorimod madrassens sammensætning kunne være alt fra halm eller fjer i sække eller stof af bedre kvalitet til skin og pels fra dyr, som blandt andet var brug meget i den europæiske middelalder og vikingetid.




Indholdsfortegnelse





  • 1 Sengetyper


  • 2 Sengeudstyr


  • 3 Litteratur


  • 4 Eksterne henvisninger




Sengetyper |



  • Boksmadras - En madras med indbyget træramme (ofte med ben eller meder).


  • Elevationsseng - En seng, som kan hæve madrassen i hoved- eller fod-ende.


  • Futon-seng - En japansk seng i gulvhøjde.


  • Himmelseng - En klassisk sengetype med søjler i hvert hjørne, som traditionelt er overdækket af et styke stof (en sengehimmel).


  • Hospitalsseng - En indstillelig seng, som benyttes på hospitalsafdelinger.


  • Hængekøje - Et kraftigt tekstil (natur- eller plastmateriale) som spændes ud mellem to faststående genstande (f.eks. et træ).


  • Juniorseng - En seng til et barn, der ikke længere behøver at ligge i en tremmeseng.


  • Kontinentalseng - En seng med flere madraslag.


  • Sengeramme med madras - En platform eller ramme af træ eller metal, hvori der ligger en madras


  • Sovesofaer - En sengetype, som kan laves om til en sofa i dagtimerne.


  • Tremmeseng - En sengebund med lodrette tremmer, som bruges til spædbørn i deres første leveår.


  • Vandseng - En sengeramme, hvor madrassen er fyldt med vand.

  • Køjeseng


Sengeudstyr |


Af sengeudstyr er der:


  • dyne


  • hovedpude – hæver hovedet lidt som mange gange er mere behageligt – eller hæver hovedet meget. Det sidste kan anvendes hvis man vil slappe af (f.eks. læs en bog) eller er syg og skal drikke eller kunne se mere.

  • sengetæppe


  • sengetøj
    • lagen

    • hovedpudebetræk

    • dynebetræk


  • puder

  • Sengeovertræk


Litteratur |


  • Helle Thordur Hansen og Frode Kirk, Som man reder - : om sengesteder, soveskik og sengeopredning i 1800-tallets landbohjem, Nationalmuseet, 1991. ISBN 87-480-0444-8.


Eksterne henvisninger |



  • Seng - Den Store Danske




Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Seng&oldid=9821687"










Navigationsmenu




























(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.100","walltime":"0.129","ppvisitednodes":"value":133,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":2364,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":12,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":8,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":0,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":1,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 89.071 1 -total"," 36.04% 32.097 1 Skabelon:Harflertydig"," 35.73% 31.829 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 33.00% 29.393 3 Skabelon:PAGENAMEBASE"," 27.97% 24.917 1 Skabelon:Commonscat"],"scribunto":"limitreport-timeusage":"value":"0.021","limit":"10.000","limitreport-memusage":"value":1020590,"limit":52428800,"cachereport":"origin":"mw1296","timestamp":"20190312222751","ttl":2592000,"transientcontent":false);mw.config.set("wgBackendResponseTime":118,"wgHostname":"mw1247"););

Popular posts from this blog

Valle di Casies Indice Geografia fisica | Origini del nome | Storia | Società | Amministrazione | Sport | Note | Bibliografia | Voci correlate | Altri progetti | Collegamenti esterni | Menu di navigazione46°46′N 12°11′E / 46.766667°N 12.183333°E46.766667; 12.183333 (Valle di Casies)46°46′N 12°11′E / 46.766667°N 12.183333°E46.766667; 12.183333 (Valle di Casies)Sito istituzionaleAstat Censimento della popolazione 2011 - Determinazione della consistenza dei tre gruppi linguistici della Provincia Autonoma di Bolzano-Alto Adige - giugno 2012Numeri e fattiValle di CasiesDato IstatTabella dei gradi/giorno dei Comuni italiani raggruppati per Regione e Provincia26 agosto 1993, n. 412Heraldry of the World: GsiesStatistiche I.StatValCasies.comWikimedia CommonsWikimedia CommonsValle di CasiesSito ufficialeValle di CasiesMM14870458910042978-6

Luksemburg Sisukord Nimi | Asend | Loodus | Riigikord | Haldusjaotus | Rahvastik | Riigikaitse | Majandus | Taristu | Ajalugu | Eesti ja Luksemburgi suhted | Haridus | Kultuur | Vaata ka | Viited | Välislingid | Navigeerimismenüü50° N, 6° EÜlevaade Luksemburgi kaitsealadest.Luksemburgi rahvaarv. Statistikaamet.World Bank'i andmebaasÜlevaade Luksemburgi loodusest.Ülevaade Luksemburgi metsadest.Guy Colling. "Red List of the Vascular Plants of Luxembourg." Travaux scientifiques du Musée national d’histoire naturelle Luxembourg. 2005.Luxembourg’s biodiversity at risk.Maailma kahepaiksete andmebaas.Denis Lepage. "Luxembourg." Avibase.Ülevaade temperatuuridest. Luksemburgi meteoroloogiateenistus.Ülevaade Luksemburgist. Euroopa Liidu esinduse koduleht.Système politique. TerritoireÜlevaade Luksemburgi rahvastikust. Luksemburgi statistikaamet.Luksemburgi rahvastik. Luksemburgi statistikaamet.The World FactbookMonique Borsenberger, Paul Dickes. "Religions au Luxembourg. Quelle évolution entre 1999-2008". Luksemburgi statistikaamet. 2011.Luksemburgi peapiiskopkond. Catholic-Hierarchy.Luksemburgi armee koduleht.Luksemburgi armee relvastus.Eesti Välisministeerium.Luksemburgi rahvastik. Luksemburgi statistikaamet.Luksemburgi Eesti Seltsi koduleht.Helen Eelrand. "Raadio, mis muutis maailma." Eesti Päevaleht. 13. märts 2004.Ülevaade Luksemburgi haridussüsteemist.Ülevaade Luksemburgi keskkoolidest.Luksemburgr

Johann Wolfgang von Goethe Sisukord Elukäik | Looming | Tunnustus | Teosed | Teosed eesti keeles | Kirjandus | Välislingid | Viited | NavigeerimismenüüJohann Wolfgang von GoetheGoethe sajanda surmapäeva puhulGoethe — filosoof ja loodusuurija"Rahuldamatus: "Faustist" ja Eestist""Romaaniülikool: J. W. Goethe "Noore Wertheri kannatused""SurimaskVappJohann Wolfgang von Goether"Türklannast „Luther“ reformib islamit"Arhiiviversioon